Vi lever & ånder
for PropTech
Vores rejse har været lang & lærerig. Vi startede i 2016 med en vision om at revolutionere de gængse & forældede udlejningsprocesser.

Founders af Rently; Peter H. Lange (tv.) & Niklas Mathiesen
Niklas Mathiesen og Peter H. Lange skabte i fællesskab med Nadim Stub, som i dag er administrerende direktør ved PropTech Denmark, den første reelle PropTech virksomhed i Danmark, RentSafe. Vi var de nye i klassen og mødte en del modstand fra de etablerede spillere på boliglejemarkedet. Samtidigt var der dog også tegn på, at vores tilgang og fremgangsmåder skabte inspiration og visioner i branchen. RentSafe var igennem en hård men spændende rejse hvor alle spillede en aktiv rolle i at få afprøvet så mange forskellige tilgange til digitalisering af lejeboligbranchen som muligt.
De visioner, der lå bag, og de erfaringer der blev høstet, er i dag grundlaget hos både PropTech Denmark og Rently. PropTech Denmark har i den grad formået at tiltrække en lang række af både store og små virksomheder på det danske marked, som alle har PropTech interessen til fælles. Dette afspejler det store potentiale, der er blevet skabt for PropTech i Danmark.
Med Rently har vi valgt at fokusere på at skabe en solid platform til effektivisering af en række udlejningsprocesser. Herunder har vi skabt et værktøj til Screening af lejeansøgere, samt et værktøj til opbygning, afsendelse og underskrift af digitale lejekontrakter. Hele missionen med Rently er, kort fortalt, at forenkle og optimere udlejningsprocesserne med brugercentreret design og funktionalitet som drivkraft.
Vores mål er ikke “blot” screening af ansøgere og et digital lejekontraktforløb – det ville være for nemt. Hele Rently teamet sigter derimod på at optimere og digitalisere en lang række trin og processer, der er tæt forbundet til hele udlejningsrejsen – både for udlejer og lejer.